DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den fælles faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet. På vegne af institutter og fagmiljøer koordinerer og løser DCA’s centerenhed opgaver i relation til myndighedsbetjening, internationalt forskningssamarbejde og videnudveksling med jordbrugs- og fødevaresektoren.
Ved DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er en stilling som IT-medarbejder ledig til besættelse.
Forventet startdato og varighed
Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. 1. februar 2024, eller snarest muligt.
Arbejdsopgaver
- Du skal have indgående kendskab til arbejde med CRM og forskellige e-mail automation systemer. Både den tekniske del, men også på et strategisk niveau.
- Du skal kunne arbejde flydende i forskellige CMS systemer – kendskab til TYPO3 er en klar fordel.
- Du skal kunne udtrække og analysere på data fra diverse SoMe kanaler og website.
- Du skal kunne arbejde grafisk – gerne med illustrationer, animationer og animationsfilm.
- Vi forventer, at du kan redigere og tekste video.
- Du skal kunne skrive og tale både dansk og engelsk.
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at ansøgerne har relevant uddannelse / uddannelser, der understøtter de stillede krav.
For eksempel:
- Multiemediedesigner
- PBa Innovation & entrepreneurship
- Webudvikler
Personlige egenskaber
- Stort engagement og fleksibilitet, ansvarsbevidst og har mod til at påtage sig nye opgaver
- Vilje til at indgå i en teamstruktur og gode evner for samarbejde med kolleger og kunder
- Et godt overblik og evne til at arbejde selvstændigt, herunder sætter pris på nye udfordringer
- Struktureret og omhyggelig, men også evne til at arbejde under korte tidsfrister
- En imødekommende og serviceminded indstilling
Om DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCA omfatter institutter og fagmiljøer ved Aarhus Universitet, som beskæftiger sig med jordbrug og fødevarer. Vore nye medarbejdere vil blive tilknyttet centerenheden, som bl.a. koordinerer den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Herudover bidrager centerenheden til vidensudveksling, strategisk erhvervssamarbejde samt nationalt og internationalt forskningssamarbejde. Enheden består af 25 medarbejdere.
Vi tilbyder et dynamisk, udfordrende og fagligt spændende arbejdsmiljø med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiden og dage med hjemmearbejde efter aftale. I vil indgå i et team af 5-6 myndighedskoordinatorer, som desuden samarbejder med DCA’s øvrige medarbejdere om kommunikation, jura mm. og herunder også varetager opgaver i diverse EU projekter.
Arbejdsstedet er DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, Foulum, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner
For yderligere information om stillingen, kontakt kommunikationschef ved DCA Jesper Emborg på mail je@dca.au.dk eller telefon 61 22 02 91
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 20. december 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest derefter.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. - Eller anden relevant overenskomst.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161145