Bliv pædagogisk leder på Ørum Skole – vær med til at skabe trivsel og stærke fællesskaber i indskoling, SFO og klub.

dato

Vil du være en del af vores team
Vil du være pædagogisk leder på en lille, velfungerende landsbyskole med højt engagement, stærkt lokalsamfund og tætte relationer? Ørum Skole søger en nærværende og udviklingsorienteret pædagogisk leder, der vil gøre en forskel for børn, medarbejdere og forældre – særligt i indskoling, SFO og klub.

Om jobbet
Som pædagogisk leder på Ørum Skole bliver du en del af en lille og tæt ledelse bestående af skoleleder og dig. I arbejder sammen i åben dialog, sparrer løbende og deler ansvar for skolens samlede udvikling.
Dit primære ansvarsområde er indskoling, SFO og klub. Du skal kunne navigere sikkert mellem drift og udvikling og være synlig i hverdagen – både i administrative opgaver og tæt på børn og medarbejdere. Opgaverne spænder fra planlægning og koordinering til pædagogisk udvikling med fokus på trivsel, læring, inklusion og stærke fællesskaber.

Ørum Skole er en lille landsbyskole med ca. 220 elever, engagerede medarbejdere, en aktiv skolebestyrelse og et nært forældresamarbejde. Her er korte beslutningsveje, stor involvering og mulighed for reel indflydelse.

Om dig
Vi søger en pædagogisk leder, der:

  • har en stærk pædagogisk og didaktisk faglighed og gerne ledelseserfaring
  • arbejder inddragende, anerkendende og tillidsskabende
  • kan sætte tydelig retning og fastholde fokus – også i komplekse situationer
  • kommunikerer klart og tydeligt, og bruger dialog og feedback aktivt i samarbejdet
  • trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver og tæt samarbejde
Du er reflekterende, har blik for både mennesker og opgaver og bidrager positivt til et trygt og udviklende arbejdsmiljø.

Om os
Ørum Skole er kendetegnet ved stærke relationer, høj trivsel og tæt samarbejde mellem skole, SFO og klub. Vi arbejder målrettet for, at alle børn får mulighed for at lykkes og føle sig som “en fisk i vandet”. Personalets trivsel og fællesskab er en forudsætning for børnenes læring og udvikling.

Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Løn og ansættelse
Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest

Samtaler
1. samtale afholdes den 18. maj, og 2. samtale afholdes den 27. maj.
For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling mellem de to samtaler.

Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil læs mere her

Du kan også læse mere om arbejdspladsen på viborg.dk: orumskole

For yderligere information om jobbet som pædagogisk leder er du velkommen til at kontakte Stine Rye Isager på telefon 24 92 76 53. Send en sms hvis den ikke bliver taget, så kontakter vi dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ørum Skole, Udskoling 6. - 9. årgang, Gl. Tjelevej, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9dc5183f-4f97-4206-912a-84100326aa1e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet