Kølvrå er en hyggelig by tæt på Karup, hvor fællesskabet er stærkt, og hverdagen leves i rolige rammer. Byen byder på naturskønne omgivelser, aktive foreninger og et trygt miljø for både børn og voksne. Med sin korte afstand til Viborg og Herning kombinerer Kølvrå landsbylivets ro og bylivets muligheder.
De ledige byggegrunde i Kølvrå annonceres til salg den 8. oktober 2026 og skal herefter i mindst 14 dage være i offentligt udbud. I denne periode kan grundene hverken sælges eller reserveres.
Interesserede skal udfylde en købstilbudsblanket (pdf) og sende den til Viborg Kommune via e-mail: koebstilbud@viborg.dk eller til:
Viborg Kommune, Trafik & Veje
Att. Tanja Nørgaard
Prinsens Allé 5
8800 Viborg
Fristen for at afgive købstilbud er mandag den 26. oktober 2026 kl. 10.00. Tilbud skal afgives i hele tusinde kroner; bud med andre beløb accepteres ikke. Grundene sælges til den højestbydende. Resultatet af budrunden forventes meldt ud inden for 1-2 dage efter fristens udløb. Kommunen er ikke forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og alle købstilbud behandles fortroligt, indtil købsaftalen er underskrevet.
Salget følger reglerne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 15. marts 2024 om offentligt udbud af kommunale ejendomme.
Mindsteprisen for grundene er inklusiv moms, udstykningsomkostninger og kloakbidrag, men eksklusiv tilslutningsbidrag til el, vand og varme.
Elforsyning sker gennem N1 og betales direkte til forsyningsselskabet. Vand leveres af Kølvrå Vandværk ved Energi Viborg, og opvarmning er individuel.
https://viborg.dk/borger/byggeri-og-bolig/byggegrunde/koelvraa-drakenvej/