Skolen blev evakueret hurtigt, da der opstod røgudvikling i teknikrummet, hvor skolens eltavle befinder sig. Brandvæsen og politi ankom hurtigt til stedet, og situationen blev håndteret effektivt. Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.
Der var ingen brand på noget tidspunkt, men som følge af røgudviklingen blev alle personer på skolen bedt om straks at forlade bygningen. Brandvæsnet gav kl. 11.45 grønt lys til, at alle kunne vende sikkert tilbage.
Skolen har for nylig afholdt brandøvelse, og dagens hændelse blev håndteret, som det skal, når sådanne situationer opstår. Efter episoden sørger skolen for at gennemgå forløbet grundigt med eleverne, og der vil blive informeret til forældrene via Aula.