Forretningscontroller med fokus på institutøkonomi søges pr. 1. januar 2024 til AU Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til arbejde indenfor universitetsverden, og er du god til at opbygge struktur, stærk økonomifaglig og samtidig ønsker at være en del af en udviklende arbejdsplads med gode kollegaer og fleksible arbejdsforhold, så er du et rigtig godt bud på den forretningskontroller vi søger.AU Viborg, Aarhus Universitet, søger forretningscontroller til at bistå Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab med at skabe overblik over institutøkonomien i en spændende tid med etablering af nye uddannelser.
Der er tale om en fast stilling med start den 15. januar 2024 eller snarest muligt.


Jobbeskrivelse


Som forretningscontroller bliver du en del af afdelingen Nat-Tech Økonomi med reference til en teamleder.
Forretningscontrolleren er sparringspartner i alle økonomiske spørgsmål fra instituttets ledelse. I samarbejde med projektcontrollerne, som administrerer instituttets eksterne forskningsprojekter, vil du få ansvaret for koordineringen af instituttets økonomi- og projektstyring samt rådgive i økonomiske spørgsmål. Du vil, via sparring fungere som faglig koordinator for projektcontrollerne og være den, der samler alle trådene i forbindelse med budgetlægning, de halvårlige forecasts og regnskabsafslutningen og dermed skaber det store overblik for instituttet.Derudover vil du også skulle administrere enkelte forsknings- og driftsprojekter i sam-arbejde med forskere på instituttet.
Jobbet i sin helhed er en blanding af faste driftsopgaver, løbende udviklings- og analyse-opgaver og koordinering. Dette indebærer blandt andet:

  • Have overblikket over den overordnede institutøkonomi, herunder løn, anlæg, finanslovsmidler og driftsomkostninger
  • Budgetopfølgning og ledelsesrapportering
  • Koordinering og konsolidering af budgetter, forecasts og regnskabsårsafslutningen i samarbejde med instituttet og økonomiteamet
  • Økonomisk administration af projekter, herunder budgetlægning, løbende opfølgning og afrapportering
  • Udarbejdelse af økonomiske analyser i samarbejde med bevillingshaver og andre interessenter
  • Kontrol af ansøgningsbudgetter og økonomisk rådgivning i forbindelse med ansøgninger til eksterne bevillinger
  • Diverse ad hocanalyser
  • Vi har et vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores processer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange – og kan bevare overblikket i processen.



Dine kvalifikationer


  • Relevant uddannelsesbaggrund (AC eller HK )
  • Solid regnskabsforståelse og detaljesans
  • Gode kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle opfølgning og analyser til modtager (formidle økonomi til ikke-økonomer)
  • Du kan håndtere datasæt, analyser og pivottabeller
  • Forstår at afbalancere regler og principper med en serviceorienteret tilgang til forskere og projektledere
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Faglig stolthed, lyst til at tage ansvar og evnen til at følge opgaver til dørs
  • Imødekommende og løsningsorienteret indstilling
  • Erfaring med økonomistyring fra lignende stillinger vil være en fordel men ikke en betingelse.

Vi bruger særligt Navision, Power BI og Office pakken, samt systemerne RejsUd, IndFak og WorkZone.Det er vigtigt, at du evner at balancere behovet for høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen med det grundvilkår, at du indgår i et team, hvor vi er afhængige af hinanden for at kunne levere en helhed. Vi lærer meget af hinanden og det er derfor vigtigt at du har evnen og viljen til at dele din viden med dine kolleger og også selv kan og vil drage nytte af kollegers erfaringer. Nat-Tech Økonomi er en del af Administrationscenter Nat-Tech som betjener fakulteterne Natural- og Technical Sciences.

Vi varetager den økonomiske administration og servicerer fakulteternes institutter, centre, administration og ledelse med budgetter og økonomisk opfølgning.

Vi har medarbejdere der er placeret i Aarhus, Roskilde, Foulum og Flakkebjerg og den ledige stilling er fysisk placeret i Foulum.  

Og netop i Foulum får 3 nye uddannelser base - Dyrevidenskab, Plante- og Fødevarevidenskab og Veterinærmedicin - fra efteråret 2024. AU Viborg bliver Danmarks nye, grønne campus for forskning og uddannelse.Læs mere om os på vores hjemmeside:  Nat-Tech Økonomi (au.dk)


Vi tilbyder


  • En spændende værdibåret arbejdsplads, hvor vi tilstræber en sund balance mellem arbejds- og privatliv.
  • Et dynamisk og godt arbejdsmiljø med respekt for den enkeltes faglighed, der indbyder til livlig og åben diskussion, hvor humor og godt kollegaskab betyder meget.
  • Kolleger med høj faglighed og gode muligheder for udvikling gennem opgaver, sparring og feed-back.
  • Afvekslende arbejdsdage, særligt som følge af vores meget brede kontaktflade både internt i Økonomi og med de øvrige afdelinger på AU, men i høj grad også medarbejdere på institutterne og partnere uden for AU.
  • Fleksible arbejdsvilkår, blandt andet mulighed for op til 2 dages distance/hjemmearbejde pr. uge.
  • Gratis parkering, gode videreuddannelsesmuligheder, diverse personalegoder og en aktiv personaleforening.
  • En ledelse der inspirerer til åbenhed, giver feed-back og ligeledes giver plads til forskellighed.
 

Har du spørgsmål?

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Teamleder Birgitte Elb på mail birgitte.elb@au.dk eller på mobil 2056 2205.
 

Deadline

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 22. november 2023.

Vi forventer at afholde 1. runde af ansættelsessamtaler den 24. november 2023 og evt. 2. runde den 29. november 2023.


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938726

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet