Forsøgsmedarbejder med solid praktisk viden om landbrug, planteavl og maskiner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Aarhus Universitet Foulum, Institut for Agroøkologi, er en stilling som forsøgsmedarbejder ledig indenfor arbejdsområdet markforsøg. Stillingen er til besættelse 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Arbejdsområde

Stillingen omhandler udførelse af markforsøg med landbrugsafgrøder, hovedsageligt på AU Foulumgård, men nogle af forsøgene er placeret andre steder i Jylland.
Arbejdsopgaver med fokus på:

  • Planteetablering, gødskning, planteværn, bekæmpelse af skadegører og høst af mark- og karforsøg
  • Almindelig vedligeholdelse af maskiner (primært i vinterperioden)
Du vil indgå i et team med 14 forsøgsmedarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder for at løse opgaverne bedst muligt.

Kvalifikationer

Du har en landbrugsfaglig uddannelse, har praktisk snilde og interesse for teknik. Du kan arbejde selvstændigt og er omhyggelig med udførelsen af opgaver. Erfaring med planteproduktion er en forudsætning, erfaring med forsøgsarbejde vil være en fordel.

Arbejdet forudsætter, at du besidder en fysik, så du kan håndtere planter, jord og maskiner. Vi forventer, du har kørekort og erfaring med landbrugsmaskiner. Sprøjtecertifikat og truckcertifikat vil være en fordel.

Gode samarbejdsevner er væsentlige, da du skal indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i sektionen/instituttet, hvor godt humør også værdsættes. Da en del af arbejdet er sæsonbetonet og vejrafhængigt, er det nødvendigt med en fleksibel indstilling til arbejdstider, for at arbejdsopgaverne kan udføres optimalt.

Grundlæggende engelskkundskaber er nødvendige, da en del af vores studerende og forskere er engelsktalende.

Hvem vi er

På Institut for Agroøkologi er vores primære mål at bidrage til bæredygtige løsninger på nogle af verdens største problemer inden for områderne jord, planter, dyr, mennesker og miljø. Vi ønsker at gøre en forskel ved at bidrage til både grundlæggende videnskabelig viden og opnåelsen af bæredygtige produktionsmetoder gennem innovativ forskning, myndighedsbetjening og uddannelse. Vi tilbyder professionelle laboratorier, drivhuse, semifieldanlæg og markskalaforskningsfaciliteter, komplekse computermuligheder samt et omfattende nationalt og internationalt forskernetværk. Afdelingen består af otte forskningssektioner med cirka 320 meget engagerede medarbejdere, hvoraf cirka 50% er videnskabeligt personale. Yderligere information kan findes på: https://agro.au.dk/.
Vi tror på at fremme inklusion, accept og forståelse ved at ansætte mennesker, der bringer unikke perspektiver til vores afdeling.

Hvad vi tilbyder

  • Et uformelt og multikulturelt forskningsmiljø med høj professionalisme, hvor ansvarlighed, engagement, hjælpsomhed, motivation og tæt samarbejde er en forudsætning for at løse kerneopgaverne.
  • Et godt socialt miljø med aktiviteter og rutiner, der gør det muligt at tale på tværs og udvikle det inkluderende forhold, og hvor gensidig tillid, respekt, venlighed og faglig sparring vægtes.
  • En fleksibel arbejdsplads med en god balance mellem arbejde og fritid.
  • En arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder med mangfoldighed, lighed og inklusion.
  • Et spændende og varieret arbejdsmiljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Vi er ofte travlt optaget, og vi arbejder kreativt på løsninger til samfundsmæssige opgaver.
  • Fem ugers betalt ferie om året.
  • I forbindelse med barsel: retten til at have i alt 52 ugers delt barselsorlov med fuld eller delvis løn.


Ansættelsesområde og tjenestested

Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og tjenestestedet er indtil videre Institut for Agroøkologi, AU Foulumgård, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til driftsleder Jens Bonderup Kjeldsen, tlf. 87157787, e-mail: jens.b.kjeldsen@agro.au.dk.

Find mere information om AU Foulumgård her: https://agro.au.dk/profil/faciliteter/foulum


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet