Forsøgsmedarbejder til arbejde med forberedelse af dyr og organer til forsøg og undervisning i anatomi og patologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med og er dygtig til at aflive, udskære og eventuelt dissekere døde dyr samt interesse i at passe landbrugsdyr eller familiedyr, så har vi en spændende og alsidig stilling ledig. Ud over at være dygtig til det ovennævnte, så skal du have en interesse for dyrenes anatomi (læren om dyrekroppens opbygning) og veterinær patologi (læren om sygelige tilstande i vævet hos dyr). Ligeledes er det essentielt at du forstår de særlige forhold, der er i undervisnings- og forsøgsarbejde.

Du vil blive en del af en enhed i vores dyrefaciliteter, i Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Der er ca. 50 medarbejdere ansat i enheden, som varetager en stor diversitet af opgaver i vores forsøgsdyrfaciliteter. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver, så der vil ofte være flere der arbejder sammen om opgaverne, og f.eks. kan afløse hinanden i forbindelse med ferier m.m.


Arbejdsopgaver


Din primære arbejdsopgave vil være at stå for de opgaver, der er omkring forberedelse af dyr og organer til undervisningsbrug, hvilket bl.a. vil være blotlæggelse af organer og udskæring i diverse dyrearter, fremstilling af knogler, montering af skeletter og anatomiske bearbejdningsprocesser såsom fiksering med kemikalier m.m. til den ny veterinæruddannelse. Dine opgaver vil primært være rettet mod forsknings- og undervisningsbehov inden for anatomi og patologi, herunder koordinering og organisering af undervisningsmateriale til praktiske øvelser i anatomi og patologi. Aflivning og slagtning af produktionsdyr er en af de opgaver som er forventet. En anden arbejdsopgave er hentning og transport af aflivede dyr og organer fra diverse steder (slagterier, veterinærklinikker og produktionsfaciliteter). Arbejdet indeholder ligeledes rengøring, drift og vedligeholdelse af udstyr i et slagterilignende anatomisk/patologisk undervisningsmiljø.

Vi forventer du har en relevant uddannelse som f.eks. slagter, landmand eller dyrepasser, hvor erfaring med aflivning og udskæringer er essentiel. Du er klar til at tage ansvar for vores anatomi og patologi rutiner og arbejde med undervisning og forsøg. Du er dygtig til at bruge slagteriudstyr, har kørekort til at køre varebil og kan bruge gaffeltrucks og palletrucks.
Da der gennemføres undervisning og forsøg, er præcision i arbejde og registreringer samt krav om anvendelse af ensartede procedurer afgørende. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for vigtigheden heraf og gerne flair for IT. Der er ofte forskellige krav afhængig af de opgaver der udføres, du skal derfor gerne kunne bevare overblikket og have mange bolde i luften samtidig.

Vi forventer at du som person er hjælpsom, løsningsorienteret og engageret. At du er god til
at arbejde selvstændigt, men også i teams. At du har hænderne rigtigt skuet på, også gerne har flair for teknik, en masse gå-på-mod og ikke mindst godt humør.
Da vi er en del af et universitet, hvor der også er udenlandske studerende og medarbejdere,
kan der være tidspunkter, hvor det vil være at foretrække, hvis du kan begå dig på engelsk.


Ansættelsestid og sted


Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. Der kan forekomme fast weekend turnus.

Arbejdsstedet er Blichers Allé 20, 8830 Tjele, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.


Yderligere information


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Jens Bech Andersen, mobil 9350 8758.

Du kan læse mere om Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab her.

 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet