Forsøgsmedarbejder til pasning af forsøgsdyr. Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, AU-Viborg, Foulum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du erfaring med pasning af primært grise og gerne fjerkræ, så har vi en spændende og alsidig stilling ledig. Ud over at være dygtig til at passe dyrene, er det ligeledes vigtigt at du forstår de særlige forhold der er i forsøgsarbejdet. Interesse for anæstesi og pasning af opererede dyr vil være en fordel.

Du vil blive en del af Center for dyrefaciliteter, som er en enhed under Institut for
Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Der er ca. 50 medarbejdere ansat i enheden. Her vil du blive én af de ca. 10 engagerede kollegaer som tager sig af det daglige arbejde med grise og fjerkræ.

Du vil komme til at arbejde med forsøgsdyr i produktionslignende forhold, samt med intensive forsøg med bl.a. opererede dyr. Din primære arbejdsopgave vil være daglig pasning af grise i forsøg, opgaverne vil variere alt efter hvilke forsøg der afvikles. Gennemførelse af forsøg omfatter f.eks. at hjælpe til i forbindelse med forberedelse til operation, overvågning af anæstesi samt øvrige relaterede opgaver, prøveopsamlinger i forbindelse med intensive målinger/observationer på f.eks. kateteriserede dyr.

Vi forventer du har en relevant uddannelse som veterinærsygeplejerske, landmand, dyrepasser eller jordbrugsteknolog, hvor erfaring med pasning af grise er essentiel. Du er klar til at tage ansvar for pasningsrutiner og arbejde med forsøg.
Da der gennemføres forsøg, er præcision i arbejde og registreringer samt krav om anvendelse af ensartede procedurer afgørende. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for vigtigheden heraf og gerne flair for IT. Der er ofte forskellige krav afhængig af de forsøg der udføres, du skal derfor gerne kunne bevare overblikket og have mange bolde i luften samtidig.

Vi forventer at du som person er hjælpsom, løsningsorienteret og engageret. At du er god til at arbejde selvstændigt, men også i teams. At du har hænderne rigtigt skuet på, har flair for teknik, en masse gå-på-mod og ikke mindst godt humør.
Da vi er en del af et universitet, hvor der også er udenlandske studerende og medarbejdere, kan der være tidspunkter, hvor det vil være at foretrække, hvis du kan begå dig på engelsk.


Ansættelsestid og sted



Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. Der forekommer fast weekend turnus.

Arbejdsstedet er Blichers Allé 20, 8830 Tjele, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.


Yderligere information


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Martin A. Fredsted, mobil 2270 1411.

Du kan læse mere om Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på: https://anivet.au.dk/


Deadline


Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 8. februar 2024.

 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder. 

Løn- og ansættelsesvilkår kan også ske i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Jordbrugsteknikere/jordbrugsteknologer i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978998

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet