Vi søger 2 til 3 fuldtid/deltidsstillinger som alt efter kompetencer og fagkombinationer vil danne rammerne for en 1, 5 % fast eller en tidsbegrænset stilling.
Vi ønsker at finde lærere der har linjefag i matematik, engelsk, tysk og dansk, eller som minimum solid erfaring med undervisning i disse fag fra 0. til og med 7. klasse. Vi er naturligvis også interesserede i at høre om hvad du ellers kan byde ind med af fag. I din ansøgning skal du præcisere hvilke ansættelsegrad du ønsker samt i hvilke omfang du fleksibel i forhold til ansættelse.
LIDT OM OS
Vejrumbro Fri er en lille organisation med frivuggestue, fribørnehave og friskole under samme tag.
Vi huser 75 glade børn hvoraf der ca. er 13 børn i vuggestue, 21 i børnehave og 43 i skolen. Vi er 20 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at understøtte bedst mulige børneliv.
Vejrumbro Fri ligger i naturskønne omgivelser ca. 10 km. fra Viborg.
Vejrumbro Fri hviler på vores tre kerneværdier – tryghed, udvikling og fællesskab. Disse værdier praktiseres hver dag i vores pædagogik og samvær med børnene. Vi gør en dyd ud af at skabe en rar og hjemlig atmosfære, hvor børnene hver dag er trygge i selskab med nærværende voksne.
På Vejrumbro Fri skal eleverne udvikles gennem demokratisk medbestemmelse. De skal udfordres og lære via spændende og levende undervisning samt fysiske aktiviteter og gruppearbejde.
Visionen er klar: Vejrumbro Fri skal være et sted, hvor alle børn hver eneste dag møder op og har lyst til at være, lege og lære!
ØNSKER TIL DIG
• Du skal være uddannet lærer og gerne have erfaring fra anden friskole eller efterskole dog
ikke et krav.
• Du kan tage ansvar og argumentere fagligt for dine valg samt være en tydelig
klasserumsleder
• Du er struktureret og dygtig til at organisere din undervisning såvel som andre opgaver der
følger med jobbet f.eks. forældremøder, skole/hjem samtaler lejrskole og anderledes dage.
• Du er fantasifuld og energisk med en anerkende og positiv tilgang til div. arbejdsopgaver
• Du skal kunne trives med en til tider omskiftelig hverdag, hvor det er vigtigt at kunne holde
hovedet koldt og humøret oppe på trods af en nødvendig fleksibilitet.
• Du har lyst til at udvikle elevernes lyst til læring gennem forskellige undervisningsmetoder.
• Du har en naturlig stærk VI førelse
Har du udover ovennævnte fag erfaring med at spille til morgensang, brænder for
udeundervisning eller Idræt/bevægelse, vil det være en fordel som ansøger.
Vi søger ansatte, der nyder at være sammen med børnene, og som brænder for at få spændende aktiviteter og tryghed til at gå hånd i hånd. Vi søger ansatte, der ikke giver op på halvvejen, men gerne går en ekstra meter for at få tingene til at lykkes, dette er meget vigtigt i et lille hus som vores.
Vi tilbyder
• En skøn lille arbejdsplads med højt til loftet, hvor det meste kan lade sig gøre.
• En flok kompetente og engagerede kolleger.
• En børneflok der er til at overskue – her kender vi navnene på alle.
• Et nært og velfungerende forældresamarbejde.
• Mulighed for at sætte dit eget præg – både på din egen stilling og på hverdagen.
• Samt en hel masse mere, som du er nødt til at være her for at opleve.
Praktisk
• Ansøg via mail på: Skoleleder@vejrumbrofri.dk
• Ansøgningen bedes fremsendt i PDF med relevante bilag samt evt. referencer vi må
kontakte.
• Ansøgningsfrist: Senest den 2.maj. Samtaler finder som udgangspunkt sted i uge 19
• Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem FSL samt lærernes
centralorganisation
Hvis du forinden en ansøgning har lyst til at besøge Vejrumbro Fri, er du meget velkommen.
For yderligere information og besøgstider: Kontakt skoleleder på 61732694 eller på ovenstående mail.
Læs mere om Vejrumbro Fri på www.vejrumbrofri.dk. Eller på Facebook Vejrumbro Fri.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejrumbro Fri S/I, Hovedgaden, 8830 Tjele
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d8b00261-622f-464b-8d32-14dbcae87a5f