BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for 2 lærere, der har erfaring og glæde i at undervise, som kan skabe mangfoldige læringsmiljøer og sunde fællesskaber samt en læsevejleder der brænder for at hjælpe eleverne med ordblindhed.
Vi står og mangler en lærer der kan tysk og brænder for at lærer sproget fra sig samt en der kan dansk både i udskoling og på mellemtrinet. Ligeledes mangler vi en læsevejleder / ordblindevejleder som kan fortsætte den gode udvikling samt sætte gang i lysten til at læse.
I den ene stilling vil der være timer i en mellemform så har du specialpædagogiske kompetencer og brænder for det, vil det blot være en fordel.
Udover det vil der være timer i andre fag, som vi kan tale om alt efter linjefag og kompetencer.
Du skal ikke kunne det hele, så send endelig en ansøgning hvis lysten og kompetencerne til noget af det er der. Vi kan sammensætte fagfordeling efter dine kompetencer. Den ene stilling er en fastansættelse og den anden er et årsvikariat pga barsel med start 1.08 2023.
Som læsevejleder/ordblindevejleder kommer du til at indgå i et kommunalt vejledernetværk, samt får stor mulighed for at udvikle læsning på Ørum skole igennem din vejledning.
Du skal kunne rumme en mangfoldig børnegruppe, undervise på forskellige måder og være tydelig i din klasseledelse. Du skal være klasselærer.
Du vil komme til at indgå i afdelingsteam og klasseteam, og vi vægter samarbejde højt. Der er fastlagt tid til at planlægge undervisning sammen. Vi arbejder på at give eleverne gode læringsstrategier, så alle elever kommer til at trives i læringsfællesskabet, så det skal du være villig til at arbejde ind i.
Du skal være robust i mødet med børn og være god i dialogen med dine kollegaer, forældre og samarbejdspartnere. Derudover skal du være villig til at være undersøgende og udviklende på egen praksis sammen med ledelsen, læringskonsulent, PLC og dine kolleger. Vi arbejder på at få en organisation med mere selvledelse, hvor den psykologiske tryghed er til stede.
Hos os har vi fokus på at sætte eleverne i priviligerede positioner. Vi prioriterer den pædagogiske drøftelse gennem refleksion, dialog og data, hvor vi i fællesskab vender tingene på hovedet, og udvikler prøvehandlinger så vi kan skabe de bedste rammer for elevernes læring og skolegang.
Vi arbejder ud fra Viborgs kommunes børn og ungepolitik - forskellige i fællesskab og så er vi optaget af det tværprofessionelle samarbejde.
Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, derfor vil du møde en ledelse der er åben, vil dialogen og ser muligheder.
Fra 1.08 indgår vi i et skolefællesskab med Hammershøjskole.
Hvis du har interesse og kompetencer der passer ind i dette vi mangler, så skynd dig at sende en ansøgning.
Løn i henhold til gældende overenskomst. Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 28.juni 23 - for- / eftermiddag
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn & Unge, Gl. Tjelevej 10, Ørum, 8830 Tjele
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=7de18791-b0e5-466b-bdde-76fce97fa266
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851951