Rejsende montør søges til service af råstofhåndteringsudstyr i hele landet

dato

Vester’s Maskinservice ApS søger en udkørende montør til at servicere maskinel til råstof håndtering – sorterværker, knusere, neddelere, transportbånd, vaskeanlæg, stakkebånd osv. Arbejdspladsen er hele landet

Vi søger en udekørende montør til at køre rundt i landet og servicere maskinel til råstof håndtering. – sorterværker, knusere, neddeler, transportbånd, vaske anlæg, stakkebånd osv.

Arbejdsopgaverne er meget varierende men består f. eks. af at skifte sliddele på knusere, skifte sliddele i form af lejer, ruller, slidgummi osv på knusere og sorterværker, udføre service i form af olieskift, skift af remme, filtre osv.  Der vil også være blandede mindre smedeopgaver, fejlfindingsopgaver på hydraulik- og el-anlæg, samt opgaver med diagnose værktøj ifm f.eks.  fejl ved efterbehandlingssystem samt klargøring og opbygning af nye anlæg efter individuelle kundeønsker.

Der kan ligeledes forekomme service og rep. på entreprenørmaskiner såsom en gravemaskine, gummiged, minilæsser osv.

 

Faglig baggrund:

Har du erfaring og en baggrund som entreprenørmaskine mekaniker, landbrugsmaskine mekaniker, lastvognsmekaniker, smed eller har anden relevant uddannelse, så læs bare videre.

 

Vi råder over et 600 kvm stort moderne værksted og flere veludrustede servicebiler. Vi servicerer og reparerer alt indenfor entreprenørmaskiner og særligt maskiner indenfor affaldshåndtering, råstof- og nedbrydning.

 

Vi vægter:

·         Trivsel og samarbejde højt

·         At tage hurtige beslutninger

·         En uformel omgangstone

·         Oplæring og efteruddannelse på skole og hos producenter

 

Løn efter kvalifikationer

 

Pensionsordning

 

Da mange af opgaverne foregår uden for huset, og til tider kan være uforudsigelige, må man forvente at nogle af dagene kan blive lange.

 

Man får en servicebil til rådighed og har den med hjem hver dag, således at man kører ud hjemme fra så vidt muligt, hvorfor geografisk placering ikke er super afgørende, men Midtjylland er er fordel.

Vi forventer, at du:

·         Har minimum kørekort B – trailerkort en fordel

·         Har ”gå-på-mod

·         Er fleksibel

·         Vægter kvaliteten af arbejdet højt.

·         Man skal forvente lange dage, men fleksibiliteten er stor og går begge veje.

 

For yderligere informationer:

Kontakt Dennis på 23 33 21 30 eller Andreas på 31 15 31 89

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

VESTER'S MASKINSERVICE ApS, Røddingvej, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c5a70dc3-3f9b-4cc5-a09d-e79ade9da402

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet