Sekretariatsleder ved Institut for Agroøkologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne det være interessant for dig at stå i spidsen for en effektiv og professionel administrativ understøttelse af forskning, myndighedsbetjening og undervisning, og trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du har kontakt med mange samarbejdspartnere? Så kan du være den nye sekretariatsleder, vi leder efter.
Sekretariatslederen udfylder en central strategisk og administrativ funktion og bidrager ind i det overordnede ledelsesarbejde på instituttet. Sammen med institutlederen, de viceinstitutledere, sektionsledere og driftsledere er sekretariatslederen en del af instituttets daglige ledelsesteam.

Forventet startdato

Der er tale om en varig stilling med start den 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Jobbeskrivelse

Som sekretariatsleder er du personaleansvarlig for sekretariatets medarbejdere og er ansvarlig for en professionel og effektiv sekretariatsbetjening af instituttets medarbejdere. Sekretariatets ledelse sker fra AU Viborg, men sekretariatets 14 medarbejdere er fordelt på flere lokaliteter, hvorfor der også må forventes enkelte arbejdsdage i Aarhus og på Flakkebjerg ved Slagelse.
Du koordinerer, uddelegerer og leder opgaver på institutniveau i relation til administration og daglig drift, fx understøttelse af forskning, myndighedsbetjening, uddannelser, udvalgsbetjening, ansættelser, m.m.
Du bistår instituttets ledelse med fx udvalgsopgaver og fungerer som instituttets repræsentant i fakultetet i forbindelse med administrative spørgsmål på fakultetet. Det forventes desuden, at du indgår i et eller flere af instituttets udvalg som ledelsesrepræsentant.
Du vil indgå i et netværk med sekretariatslederne ved fakultetet, hvor du forventes, at bidrage aktivt til tværgående samarbejder og netværk med fakultets øvrige institutter, administration og fakultetssekretariat.
Som sekretariatsleder refererer du til institutlederen. Du får en varierende arbejdsdag med en høj grad af selvstændighed, ansvar og ledelsesmæssigt handlerum. Du vil få en stor kontaktflade og indgå i et professionelt og internationalt arbejdsmiljø.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne erfaring fra universitetsområdet og/eller erfaring med administrativ ledelsesbetjening. Du har stærke analytiske evner, strategisk sans, gennemslagskraft og tager gerne initiativ. Du kan bevare ro og overblik i en travl og varierende hverdag. Du besidder en høj grad af selvstændighed, er løsningsorienteret og har sans for at planlægge og prioritere.
Som leder er du lyttende, motiverende, god til at samarbejde, tager ansvar og sætter retning. Du er desuden en stærk kommunikator på dansk og engelsk i både skrift og tale og vil let kunne begå dig i et internationalt miljø.

Hvem vi er

Institut for Agroøkologi bidrager til bæredygtige løsninger på nogle af verdens største problemer inden for områderne jord, planter, dyr, mennesker og miljø. Vi ønsker at gøre en forskel ved at bidrage til både grundlæggende videnskabelig viden og opnåelsen af bæredygtige produktionsmetoder gennem innovativ forskning, myndighedsbetjening og uddannelse. Vi tilbyder avancerede forskningsfaciliteter samt et omfattende nationalt og internationalt forskernetværk. Instituttet består af otte forskningssektioner med omkring 300 meget engagerede medarbejdere. Medarbejderne har base i henholdsvis Foulum, Flakkebjerg, Aarhus og Askov. Yderligere information kan findes på: https://agro.au.dk/.
Sekretariatet er omdrejningspunktet for mange typer af henvendelser og opgaver og understøtter løsninger inden for forskning, myndighedsbetjening og uddannelse og samarbejder med ledelse, medarbejdere og fakultet. Instituttet vokser på stort set alle områder, og der er behov for at sekretariatet understøtter dette gennem bedre, mere effektive, transparente og involverende processer.
Vi tror på at fremme inklusion, accept og forståelse ved at ansætte mennesker, der bringer nye perspektiver til vores institut.

Hvad vi tilbyder

  • Et velfungerende institut med et internationalt miljø og vi starter i sommeren 2024 en ny uddannelse på AU-Viborg.
  • Et godt arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, sociale aktiviteter og gode netværk
  • En arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv


Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er AU-Viborg, Blichers Allé 20, 8830 Tjele og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Institutleder, Jørgen E. Olesen, 4082 1659, jeo@agro.au.dk.


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982759

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet