Vinteren har ramt Viborg – kommunen salter veje og minder grundejere om snerydningspligt

Foto: Viborg Kommune.
dato

Vintervejret er over Viborg, og kommunen har indledt saltning af veje – samtidig mindes grundejere om deres ansvar for snerydning og glatførebekæmpelse.

Vinteren, kulden og frosten har meldt sin ankomst. Det betyder, at Viborg Kommune nu har taget hul på sæsonens saltning af veje for at forhindre glat føre.

Første saltning fandt sted lørdag morgen på Hærvejsbroen, der forbinder Banebyen og Midtbyens Gymnasium i Viborg. Det skete på grund af frost og glatte forhold.

Når det er vinter, har du som grundejer også et ansvar. Du skal nemlig sørge for, at det er sikkert at færdes omkring din ejendom.

Du skal sørge for at rydde sne, gruse og salte, så fortovet er sikkert at færdes på i tidsrummet kl. 7.00-18.00. Derudover skal trapper til ejendommen holdes fri for sne, og der skal gruses, når det er glat.

Find flere relevante oplysninger, regler og gode råd om snerydning og vintervedligehold her.

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/nu-er-vi-gaaet-er-i-gang-med-at-salte-vejene/

Kilde: Viborg Kommune